Vedtægter

Vedtægter




§ 1. Navn og hjemsted
Stk. 1. Foreningens navn er Roholte Kulturforening Kludeegen


Stk. 2. Foreningens hjemsted er Roholte, Faxe Kommune.


§ 2. Formål

Stk. 1. Foreningens formål er:

a) at styrke en bred kulturel oplysning i området, bl.a. ved indøvning og opførelse af dilletantforestillinger og andre arrangementer der kan styrke det kulturelle liv.

b) at styrke det folkelige engagement via forskellige aktiviteter.

§ 3. Medlemskreds

Stk. 1. Som medlemmer optages enhver, som har lyst og vilje til at arbejde for foreningens formål.

Stk. 2. Indmeldelse sker ved køb af medlemskort.

Stk. 3. Udmeldelse skal ske ved skriftlig henvendelse til kassereren med virkning fra udgangen af et regnskabsår.

Stk. . Medlemmerne betaler et af generalforsamlingen fastsat kontingent. Kontingentet opkræves forud for hvert regnskabsår.

§ 4. Generalforsamlingen

Stk. 1. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt inden udgangen af februar måned og indkaldes med mindst tre ugers varsel ved annoncering i den lokale dagspresse med angivelse af dagsorden.

Stk. 3. Møde- og stemmeberettigede på generalforsamlingen er alle medlemmer, der senest ugedagen forinden har betalt forfaldent kontingent. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Et husstands medlemskab har max. 2 stemmer

Stk. 4. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:

  1. Valg af stemmetællere
  1. Valg af dirigent
  2. Formandens beretning
  3. Regnskabsaflæggelse
  4. Fastsættelse af kontingent
  5. Behandling af indkomne forslag
  6. Valg af bestyrelsesmedlemmer (ulige år 3 og lige år 4)
  7. Valg af suppleant for 2 år
  8. Valg af 2 revisorer og en revisorsuppleant
  9. Eventuelt 

Stk. 5. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Forslag om vedtægtsændringer, der ønskes behandlet, skal være bestyrelsen i hænde senest tre måneder forud for udgangen af den måned, hvor den ordinære generalforsamling skal afholdes.

Stk. 6. Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen.

Stk. 7. Generalforsamlingen træffer sine beslutninger med simpelt flertal (en over halvdelen af de gyldigt afgivne stemmer) og ved håndsoprækning. Skriftlig afstemning anvendes dog, når det begæres af blot én mødedeltager. Ved personvalg, hvor der er foreslået flere end det antal, der skal vælges, foretages altid skriftlig afstemning. Ved sådanne personvalg anvendes reglen om simpelt flertal.

Forslag til personvalg skal være ved navns nævnelse.  

§ 5. Ekstraordinær generalforsamling

Stk. 1. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, og skal afholdes, når mindst 1/3 af medlemmerne fremsætter skriftlig begrundet anmodning om det over for formanden. I sådanne tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest fire uger efter, at anmodningen er kommet til formandens kendskab.

Stk. 2. Indkaldelsesfristen for en ekstraordinær generalforsamling er 2 uger.

§ 6. Foreningens daglige ledelse

Stk. 1. Foreningens daglige ledelse udgøres af bestyrelsen, der består af 5-7 medlemmer. Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen for en 2-årig periode, således at der hvert år vælges 3 el. 4 medlemmer. Ulige år 3, lige år 4

Stk. 2. Bestyrelsen leder foreningen i overensstemmelse med nærværende vedtægter og generalforsamlingens beslutninger.

Stk. 3. Senest 14 dage efter nyvalg til bestyrelsen afholdes konstituerende møde, hvor bestyrelsen af og blandt sine medlemmer vælger formand, næstformand, kasserer og sekretær. Alle tillidsposter gælder frem til næste generalforsamling.

Stk. 4. Bestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden. Den kan nedsætte underudvalg og arbejdsgrupper til varetagelse af afgrænsede opgaver.

Stk. 5. Formanden - og i hans fravær næstformanden - indkalder og leder bestyrelsens møder. Indkaldelse sker skriftligt med angivelse af dagsorden, når formanden skønner det nødvendigt, eller mindst tre medlemmer af bestyrelsen fremsætter ønske om det overfor formanden. I sådanne tilfælde afholdes mødet senest 2 uger efter anmodningen er kommet til formandens kendskab.

§ 7. Økonomi, regnskab og revision

Stk. 1. Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.

Stk. 2. Bestyrelsen er ansvarlig overfor generalforsamlingen for regnskabet.

Stk. 3. Foreningens regnskab føres af kassereren, der tillige fører foreningens medlemsregister.

Stk. 4. Regnskabet revideres af de på generalforsamlingen valgte revisorer.

§ 8. Tegningsregler og hæftelse

Stk. 1. Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af formanden og mindst et yderligere bestyrelsesmedlem i forening. Ved optagelse af lån og ved salg/ pantsætning af fast ejendom tegnes foreningen af den samlede bestyrelse.

Stk. 2. Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der påhviler foreningen.

§ 9. Vedtægtsændringer

Stk. 1. Disse vedtægter kan kun ændres med 2/3 flertal på en generalforsamling, hvor ændringsforslaget fremgår af dagsordenen.

Stk. 2. Vedtægtsændringerne træder i kraft med virkning fra den generalforsamling, de vedtages på.

§ 10. Opløsning

Stk. 1. Opløsning af foreningen kan kun finde sted med 2/3 flertal på to hinanden følgende generalforsamlinger, hvoraf den ene skal være ordinær.

Stk. 2. Foreningens formue skal i tilfælde af opløsning anvendes i overensstemmelse med de i § 2 fastsatte formål eller til andre almennyttige formål. Beslutning om den konkrete anvendelse af formuen træffes af den opløsende generalforsamling.

§ 11. Datering

Således vedtaget på foreningens ekstraordinære generalforsamling den 28.01.2010.

Dirigentens underskrift.

Nyeste kommentarer

05.08 | 12:45

må rigtig gerne deles.. og på gensyn

03.11 | 08:02

Jeg har læst Jeres hjemmeside. Hvor har I mange arrangem...

29.09 | 16:54

hej har lige læst hjemmeside ! underholdning er bare i top !-"Kisanni"" har ...

12.11 | 11:26

Tak for et godt og hyggeligt julemarked. Der er altid en hyggelig, positiv ...