Formandens beretning
Kludeegen har nu i sin nye form bestået i 4 år. Gennem de fire år har Kludeegen skabt en del arrangementer, som allerede er blevet etablerede traditioner. På disse områder har Kludeegen haft stor succes, på andre områder kniber det lidt mere med successen.
Første arrangement var viseaften med To Troubadourer ved Britt og Almer den 20. april i Forsamlingshuset. Vi startede aftenen med en lækker anretning fra Det Italienske Køkken i Faxe, vi kunne måske godt have spist lidt mere! Derefter underholdt Britt og Almer med dejlige viser og anekdoter. En rigtig hyggelig aften, vi kunne dog godt have været flere deltagere.
Så blev det Sct. Hans. Efter første års succes må man sige, at sidste år virkelig blev fulgt op med rekord stort antal gæster.
Heldigvis havde vi fået sat telt op, fordi vi havde ikke helt samme styr på vejret. Vi fik lige en byge under spisningen, men ved bålet holdt det tørvejr. Dansk sommer.
Roholtegård leverede grillmad og salater. Jan og John tryllede ved grillen.
Omkring kl. 21.00 blev bålet tændt og igen havde Lene og Iben tryllet en smuk heks frem. Det var så anden gang med et Sct. Hans arrangement og så blev det en tradition.
11. august blev det fjerde sommermarked i Roholte afholdt. Vejret sidste år var helt fantastisk. Fin underholdning med lirekasse og mange kræmmere, men vi kunne stadig godt ønske os et større engagement fra Roholtes øvrige foreninger.
I oktober måned skulle vi have haft en Oktoberfest med Kisani syngepiger og dans og musik.
Vi må konstatere, at vi i Kludeegen åbenbart ikke har held med sådanne arrangementer. Tilmeldingerne udeblev ganske enkelt, og vi måtte aflyse. Det gav selvfølgelig en økonomisk bet. Vi skal dog i den forbindelse takke Kisani og Finn musiker or deres store velvilje i forbindelse med aflysningen, ellers ville økonomien have set noget værre ud
9-10. november blev Julemarkedet traditionen tro afholdt i forsamlingshuset.
Total udsolgt endda med stand i den lille sal også og sidste år også på scenen. Nu kan vi ikke være flere
Som med sommermarkedet stod også her Marianne og Bobby for cafeen med stor succes. Vi takker dem for samarbejdet, som har været en stor glæde.
Lørdag eftermiddag før første søndag i advent blev juletræet tændt i Roholte. I lighed i 2012 også denne gang hos os på Roholtevej 25. Vi fulgte successen op fra året før m.h.t. antal deltagere. Og igen nye ansigter til vores arrangement. Jeg håber, at Kludeegen også i 2014 lægger deres Juletræstænding hos os. Alle skal i hvert fald være velkomne.
Og så sluttede året med Juletræsfesten. Som vanligt gik det lidt langsomt med tilmeldingerne, så vi var ved at være lidt nervøse – men så kom de.
Mange børn og voksne til julehygge med god musik ved Jacob fra Hylleholt. Og selvfølgelig var også Julemand Gammel nok og legetante Ida. Godteposer og sodavand var der også.
Og nu lidt om det nye år.
Følgende aktiviteter er planlagt:
Sct. Hans Aften
Sommermarked den 10. august på Roholte Stadion
8-9. november Julemarked i Roholte Forsamlingshus.
Juletræet tændes i Roholte den 29. november
Juletræsfest i Roholte 5. Juledag.
Der skal lyde en tak til Roholtegård for samarbejdet i det forløbne år.
Der er også grund til at takke RAF, boldklubben og Anders Jørgensen for velvilje i året der gik.
Jeg vil gerne udtrykke en stor tak til områdets forretningsdrivende, som har været meget gavmilde med sponsorgaver til Sommermarked, Julemarked og Juletræsfest. Vi håber på at fortsætte det gode samarbejde.
Til slut vil jeg takke mine kollegaer i bestyrelsen for et godt, konstruktivt og inspirerende samarbejde i de forløbne år.
Som det er bestyrelsen bekendt genopstiller jeg ikke til valg til bestyrelsen. Jeg ønsker den nye bestyrelse rigtig god vind og Held og Lykke for Kludeegen
Tak for ordet.
Sommermarked i Roholte
Lige mellem Faxe og Præstø .
Lørdag d. 9. august 2014 Kl. 18.00.
NYT GRILLAFTEN
Medbring selv dit kød. Køb Salatbar 25. kr.
Pap og plastik service, hvis du vil have andet, så tag det med.
Øl, vand og vin sægles .
Søndag d. 10. august. 2014, fra kl. 10.00
Kl. 10.00 Pladsen omkring Forsamlingshuset og boldbanen åbner,
der bliver handlet med alt, eks. planter, smykker, kræmmerting, hobbyting, og m.m.m.
Kl. 10.30 Gudstjeneste i Roholte kirke, V. Carsten Ackermann
Derefter er der kaffe og hyggeligt samvær i Sognehuset
Der vil være mulighed for, at se og høre om bl.a. Rokogo koret og
Strikkedamernes aktiviteter. Man kan komme i kirke og kirketårnet hele dagen.
Kl. 14.30 – 15.00 kan man opleve kirken, med orgelmusik v. Bente Schultz,
”Musik at drømme til.” Man kan komme og gå, som man har lyst.
Kl. 10.00 Roholte Gamle skole. Bogcafeen er åben.
Kl. 12.30 og 14.00 Hønseskidning.
Dagen byder på forskellige aktiviteter for børn og voksne.
Bl.a. prøv lykken på Lykkehjulet,Flødebollemaskinen
brug energien i det muntre køkken, eller legehjørnet.
I og omkring Kludeegens telt kan der købes kaffe og kage, is
Mad, øl, vand og vin.
Lene 20255269 - 56725133 – WWW.KLUDEEGEN.DK
HVEM HAR FJERNET DISSE SKILTE ?????
Og dermed påført foreningen en udgift til nye skilte.
Hvis du finder vores skilte, så giv en melding til foreningen.
kludeegen@mail.dk
Ja hvem fjernede skiltene ?? for dem der ikke har været en del af vores fantastiske pressedækning i den forbindelse skal lige have en forklaring.
Torsdag inden Sommermarkedet, fik vi en opringning fra en vejmand. At de skilte havde han da fjernet, de stod jo ikke lovligt. Det var da en påstand, når Kludeegen altid har sine ansøgninger, om opsætning af skilte i orden - netop for at undgå den slags. Da vi havde kontaktet kontoret hvor den slags tilladelser bliver givet, kom der meget hurtigt en opringning fra samme vejmand. Jeg har fået besked fra men chef, at jeres ting var i orden. Vi foreslog, at han kørte ud og satte skiltene op igen, og afleverede de resterene til os. Det gjorde han meget hurtigt. men en lillebitte undskyldning NEJ. Det har dog påført foreningen en ekstra udgift, og en masse frivilligt arbejde. Og ikke mindst frustrationen om, hvem der gør den slags.
En stor tak til alle, der var med til, at gøre d. 11.august 2013 i Roholte fantastisk.
Roholte kirke, som trak et flot antal til gudstjeneste kl. 10.00, hvor Frede Tram i dagens anledning, havde lagt vejen forbi Roholte. Derefter var der hele dagen en masse mennesker igennem Sognehuset og Kirken. Det er super dejligt, at tingene kan fungere på tværs af gaden🙂
Den gamle skole var også rigtigt godt besøgt af mange mennesker. Mange fik set bygningerne igen, der er jo mange, der har gået i skole i den bygning. Og det bliver nu bevaret for eftertiden, ved hjælp af fredning af bygningen. Og Anne og Peer Mogensen har jo været der "altid" og var derfor også de helt rigtige til, at fortælle om bygningen, og de muligheder for aktiviteter der foregår der nu.
Kludeegen havde en fantastisk dag på boldbanen, hvor der var kræmmere, som solgte alt mellem himmel og jord. Tak til jer🙂
Som altid var der hønseskidning, en disciplin, der hører til i Roholte. Første omgang gik fint, hønen lagde sin klat i felt 27, og en vinder kunne findes.
Anden omgang, blev lidt forsinket, hønen blev bange for en stor hund, og jo den tog flugten og fløj væk. Der skulle så lige kæmpes, om den store lastbil i Det muntre køkken, og Bente Schultz havde sat sig til orglet i kirken, for at spille for alle der havde lyst til, at kikke forbi. Så havde Otto fundet en ny høne, og konkurrencen kunne begynde. En fantastisk dag i Roholte.
Tak til vores sponsorer.
Tak til alle der bakkede op om arrangementer.
Vi vender tilbage med sommermarked 2. søndag i august 2014
Julemarked
i
Roholte Forsamlingshus.
Lige mellem Faxe og Præstø.
Lørdag d. 9. november og Søndag d. 10. november
mellem 10.00 og 16.00
Salen er fyldt op med borde, med alle mulige dejlige juleting, brugskunst, pileflet, strik, julenisser, dekorationer, porcelænsmaling, filt, hobbyartikler, sælskindsting, dekopørsavning, japansk værksted, med foldeteknik,
tegning og meget mere.
Marianne og Bobby står for forsamlingshusets cafe.
Hvor man kan sidde og hygge sig.
Der kan købes gløgg og store klejner - kaffe, snitter m.m.
Søndag d. 10. nov. kl. 17.30 er der fællesspisning for alle.
Pris for Mortens and og kaffe m. æblekage er 100. kr.
Tilmelding
til Iben 55736448 eller
Lene 56725133 mail. kludeegen@mail.dk
Senest mandag d 4. november.
Vi ses
WWW. KLUDEEGEN.DK
Links til flere af udstillerne
Dekopørsavning. http://www.vordingborg.in/kultur-i-vordingborg/280-husflid-pa-bogo-2012
Gishale design http://www.gishale.dk/
Flourish japansk tegne og foldeteknik m.m. http://www.flourish.dk/
Astas verden Glaskunst http://www.astasverden.dk/
Tessebølle får og uld m.m. http://tesseuld.dk/
Stort Julemarked i Roholte Forsamlingshus
Lørdag d. 10. og 11 nov. fra kl. 10.00-16.00
Salen er fyldt med nisser, dekorationer, brugskunst, pileflet, glaskunst, strik, porcelænsmaling, filt, hobbyartikler, smykker, keramik, træarbejder, vin og meget mere.
Kom og find en fin julegave, få ideer, tal med dem, der har fremstillet tingene.
Marianne og Bobby har Cafe i den lille sal.
Hvor man kan sidde og hygge sig.
Der kan købes gløgg og store klejner - kaffe, madder m.m.
Iben 55736448 eller Lene 56725133 eller www.kludeegen.dk
Vi ses
JULETRÆSFEST
I
Forsamlingshus
Roholte
Lørdag d. 29. december 2012.
Kl. 18.30
Der skal danses om juletræet.
Julemanden vil lege med børnene.
Og selvfølgelig er der
Godteposer og en sodavand til børnene.
Pris 25 kr. for voksne, børn gratis.
Der vil være mulighed for at købe pølser og kaffe.
Tilmelding senest 23. dec. Af hensyn til godteposer
Til Lene 20255269 eller Iben 55736448
Mail: kludeegen@mail.dk
På gensyn i Roholte
Juletræet tændes i Roholte
Mødested: skolegården v. Roholte gl. skole
Lørdag d. 1. december kl. 16.00
Kludeegen serverer
gløgg og æbleskiver
i Atelier Iben
Vi håber I har lyst til, at være med, da det er så skønt, når julelysene bliver tændt.
Sct Hans aften på ”Roholtegaard” en kæmpe susses.
Det var med stor spænding Kludeegens bestyrelse gik i gang med at arrangerer Sct. Hans aften i Roholte. Er det noget der er opbakning til osv…?Det viste sig heldigvis, at der er behov for den slags arrangementer.
39 børn og voksne meldte sig til spisning. En super lækker Grillbuffet, som Madsynergiet stod for. Super lækkert kød, gode salater, og andet spændende tilbehør. Vejret viste sig jo heldigvis fra den gode side. Så efter spisningen blev der leget, æggeleg (løb med æg på ske), sækkeløb, og lakridsbåndsspisning.(Lady og Vagabonden). Og så kom der gang i kongespillet. Folk hyggede sig, og nød sommeraftenen sammen.
Da det blev tid at tænde op i bålet, var alle samlet, og midsommersangen blev sunget, og heksen fløj til Bloksbjerg. Vi er helt sikker på vi ta’r udfordringen op til næste år. Det viste sig jo heldigvis, at der er behov for fællesbål i Roholte, selvom mange har gode gamle traditioner i forbindelse med Sct. Hans aften.
Nu glæder vi os til næste arrangement, som er Sommermarked på Roholte Stadion d. 12. august.
Se billederne i fotoalbum.
Sommermarked i Roholte
Søndag d. 12. august fra kl.10.00
MARKEDSPLADSEN ER ÅBEN FRA 10.00 - 16.00
Kl. 10.30 er der gudstjeneste i Roholte Kirke.
Derefter vil der være kaffe og sommerhygge i sognehuset.
Der er mulighed for at komme op i kirketårnet og kirken er åben hele dagen
Kl. 13.30 - 14.00 spiller organist Bente Schultz orgelmusik i Kirken.
I Roholte gl. skole
kan man besøge Bogcafeen og høre om deres aktiviteter
På Sportspladsen er der kræmmermarked, og aktiviteter .
Kl. 12.00 Hønseskidning
Kl. 13.00 El paso linedancere giver opvisning
Kl. 13.30 Orgelmusik i Kirken
Kl. 14.00 To troubadouere Britt og Almer spiller
Kl. 15.00 Hønseskidning
Lykkehjulet snurrer og børnene kan prøve lykken i fiskedammen
Marianne og Bobby sælger pølser, sandwich, øl og vand.
I Kludeegens telt kan man købe kaffe/te, kage og is.
Kontakt: Iben 55736448 eller Lene 20255269 eller
WWW.KLUDEEGEN.DK
En stor tak til alle vores lokale sponsorer.
VIN OG VILDT PÅ ROHOLTEGAARD
Lørdag d. 13. oktober kl. 18.00, Vindbyholtvej 29.
Vinsmagning v. Alf Fisch,
Vildt buffet v. Mad Synergiet.
Pris 275 kr. for vinsmagning og mad
Drikkevarer og kaffe/kage. Købes særskilt
Tilmelding senest 6. oktober til Lene 20255269
eller kludeegen@mail.dk
Se menu og vine under fanen næste arrangement
Mit kæreste eje i Roholte Forsamlingshus mandag d. 18. juni fra kl. 14.00 – 18.00.
Vi skulle gerne finde ca. 20 personer mere til dette arrangement. Der er indtil nu tilmeldt en masse spændende ting, men vi kunne godt være lidt flere, der skal optages 3 udsendelser.
Der er gratis entre. Og mulighed for at købe øl og vand – kaffe og kage. Hvis i har lyst så skynd jer at ringe til Lene på tlf. 20255269 eller kludeegen@kludeegen.dk
Sct. Hans aftenpå Roholtegaard.
Vi prøver noget nyt i år. Flere har efterspurgt en mulighed for, fællesbål i byen. Kludeegen har taget udfordringen op, sammen med Roholtegaard. Aftenen starter kl. 19.00, hvor der vil være en lækker grillbuffet som koster 150 kr. Tilmelding til spisningen er selvfølgelig nødvendig, til John 20150734 eller Lene 20255269, eller på mail kludeegen@kludeegen.dk senest d. 20. juni.
Resten af aftenen kan man bare møde op, og hygge sig. Der bliver solgt kaffe, kage, is, øl, vand og vin.
Vi glæder os til dette nye tiltag, og håber på en dejlig lun sommeraften.
Fiskedammen
Sommer
marked
i
Søndag d. 14. august. 2011, fra kl. 9.00
Kl. 9.00
Dagen starter
med gudstjeneste i
kirke,
Derefter er der kaffe i Sognehuset. Hvor der også er billedudstilling af Birgitte og Peter Drent
Man kan komme i Kirketårnet hele dagen.
Kl. 10.00Pladsen omkring Forsamlingshuset og boldbanen åbner, der bliver handlet med alt, eks. planter, smykker, vin, kræmmerting, hobbyting, og m.m.m.
Kl. 10.00Roholte Gamle skole: Her vil der være åbent i Bog cafeen, Motorcykel klubben KAOS MC, og i Legestuen. Kik forbi, og få en snak med folkene, bag disse aktiviteter .
Kl.12.00 – 14.00Ponyridning v. Sandgaardens rytterskole.
Kl. 13.00 og 14.30 Hønseskidning
I Kludeegens telt kan der købes kaffe og kage
Lykkehjulet vil snurre, og der er pakker i fiskedammen.
Forsamlingshuset cafe sælger: Pølser, Sandwich, øl og vand.
Fællesspisning for alle i Forsamlingshuset
kl. 17.30.Pris 60.kr.
Tilmelding til Iben 55736448eller Lene 56725133
Der er stadig plads til flere boder, ring til os, hvis du vil være med !
WWW.KLUDEEGEN.DK
FASTELAVN ! Efter en go' dag i Roholte Forsamlingshus med en masse glade mennesker. Tøndeslagning, kaffe og fastelavnsboller - sodavand og slik.
udklædte børn og voksne.
Er det dejligt, at kikke tilbage på en eftermiddag hvor en af de gamle traditioner lever.
Sommermarked I Roholte
d. 14. august
Navn.
Adresse
Tlf.
Mail
Kl.8.00 åbnes for kræmmerne, så man kan stille sine ting op.
Kl.9.00 Gudstjeneste i Roholte Kirke
Kl. 10.00 Markedspladsen åbner
Kl. 16.00 Markedspladsen lukker
Medbring selv borde, men fortæl os, hvor meget det fylder____ M
Skal du bruge strøm?JA___NEJ ___
Hvad sælger du ? _________________________________________
Det er gratis at være med !!!!!!!!!
Spisning Søndag kl. 17.30 for alle interesserede.Pris 60 kr.
Tilmelding senest torsdag d. 11.8. 2011 til Iben 55736448 pk-roholte@Jubii.dk
eller Lene 56725133 leni@os.dk
En praktisk ting, man må ikke køre ind på boldbanen i bil, men vi står klar med trailere, og hjælper med omlæsning. Har du selv pakket dine ting på en trailer. Hjælper vi dig på plads.
Har du spørgsmål eller ønsker, så kontakt os. Så ser vi hvad vi kan gøre.
Skulle du blive forhindret i, at deltage alligevel, så giv os besked så hurtigt som overhovedet muligt. Da der er rift om pladserne.
Vi ses
Kludeegen
kludeegen@kludeegen.dk
🙂
Vi glæder os til sommermarked imorgen søndag d,14. 8 2011.
DMI lover godt vejr, og der er 48 boder tilmeldt, så det bliver supergodt
vi ses
😀
😀
😀
Good old days I Roholte
Lørdag d. 8. Oktober 2011 kl. 18.00.
Aftenen starter med en 3 retters menu.
Derefter går Visens Venner Østsjælland på scenen.
De vil give os en masse sang, musik og
festlig underholdning.
I pausen serveres kaffe.
Pris for hele aftenen excl. Drikkevarer225,-
Fra kl. 20.00. Uden spisning Pris 125,-
Efter forestillingen, vil der være mulighed for at sidde og hygge sig, eller få en svingom på dansegulvet.
Vi vil opfordre til festligt tøj og hat, men det er selvfølgelig ikke en betingelse.
Tilmelding til Iben 55736448 eller Lene 56725133
Senest onsdag d. 5. oktober.
eller send tilmelding til:
Nyeste kommentarer
05.08 | 12:45
må rigtig gerne deles.. og på gensyn
03.11 | 08:02
Jeg har læst Jeres hjemmeside. Hvor har I mange arrangem...
29.09 | 16:54
hej har lige læst hjemmeside ! underholdning er bare i top !-"Kisanni"" har ...
12.11 | 11:26
Tak for et godt og hyggeligt julemarked. Der er altid en hyggelig, positiv ...